Du er her: Forside » 4. køb / salg/ udleje / rep. » 4.4 restaurering af kane
.: Menu :.
  1. Grønland
  2. Sverige
  3. Billeder
  4. Køb / salg/ udleje / rep.
 4.1. Kramkisten
 4.2. Udleje
 4.3. Reparation
 4.4 Restaurering af kane
  5. Hobbies
  6. Safari i Thy

Kane fra 1916.

Denne kane blev oprindelig bygget i 1916 til "Bjerglide", som var mit fødehjem, og min mors fødehjem.
Da mine forældre solgte gården, blev både jumbe, ponyvogn og kane solgt.
Kanen blev solgt til en god bekendt af mig, nemlig Fritz, som ville bruge den til udstilling i sin daværende butik, hvor han bl.a. handlede med heste- og rytterting. Der stod den så i længere tid, indtil Fritz lukkede butikken, for helt at hellige sig en anden butik. Kanen blev nu lånt ud til den lokale rideklub.
Fritz ringede en dag, og sagde, at hvis jeg ville have kanen, kunne jeg hente den kvit og frit. Det ville jeg naturligvis gerne, men hvorfor ???
Fritz havde på et tidspunkt sagt i rideklubben, at de måtte bruge kanen, som var det deres egen, men..... Hvis han gik hen og døde, så skulle de vide, at kanen skulle tilhøre mig. På disse vilkår ville de så slet ikke låne den!!!
Den kom nu hjem til mig.
På et senere tidspunkt, kom jeg i Ridehallens bestyrelse, hvorfor kanen igen kom ud at stå på rideklubben. Vi fik nu selv et par heste, som var opstaldet på en tidligere minkfarm. og her kom kanen nu hen at stå. Det kneb med indendørsplads, så kanen kom igen ud at stå i et par år.
Mine gode venner Anette og Michael, fik nu lov at låne den, da de på det tidspunkt havde et par islændere (14 stk.)
Da jeg hentede kanen, viste det sig desværre, at den var helt og aldeles pilrådden, og var ved at falde fra hinanden da jeg skulle have den op på traileren.
Den kom nu igen hjem i garagen, med restaurering for øje. Jeg blev efterhånden klar over, at det ikke kunne betale sig at reparere på træværket.
Jeg fik lov, hos Søren og Fjord (Standfogeder) at hente, og opskære noget drivtømmer, med henblik på at bruge det til kanen. Det kom ind ovenpå kanen, hvor det nu lå i et par år. Da det hele nu havde stået i vejen længe nok, fik jeg endelig her i Påsken (2005) taget mig sammen. Hos min gode ven Hans, lånte jeg en "multi-snedkeri-maskine" Afretter, tykkelseshøvl, afkorter, rundsav, båndssav, båndpudser, tallerkensliber og drejebænk. Altsammen i een og samme maskine. Ikke en billig maskine, men temmelig god.
Resultatet ses.


Ikke just noget kønt syn.




Påsken 2005

Alt træværk skiftes nu ud. Lige fra meder til sæder. Det eneste træ der er tilbage, er trækhammelen. Alt jernbeslag er bevaret.


Save
høvle
skære
snitte
save


save om igen
snitte
bande
lime
samle
skrue


Oliebehandle


nogenlunde tilfreds


Færdig
Nu mangler vi kun lidt sne, og et rensdyr.
Ho-ho-hooo!


  Jørgen Bukholt • Fyrvej 7 • 6960 Hvide Sande
Tlf.: 20 74 16 69 • Email: bukholt@os.dk
Powered by flexiWeb